Fagene i verden

Karrierelæring


På FG definerer vi karrierelæring således:


”Vi skal give eleverne viden, erfaringer og kompetencer til personligt at

kunne navigere i uddannelses -og arbejdsmarkedsvalg i et livslangt læringsperspektiv.”




Om karrierelæring

Karrierelæring har sit navn imod sig. Det handler hverken om at lære, hvordan du stiger til tops på karrierestigen eller om at vælge rigtigt og præcist i forhold til videre uddannelse og job. Faktisk mener flere karriereforskere, at karriere i vores senmoderne tidsalder ikke kan forudsiges og fremtidsplanlægges. Det er arbejdsmarkedet alt for foranderligt til, og det er helt almindeligt at skifte job mange gange og også have perioder udenfor arbejdsmarkedet i løbet af et menneskes (livs)karriere .  


Derfor handler karrierelæring om, at du skal have viden om uddannelser og arbejdsmarkedet, og du skal gøre dig åbne forestillinger om, hvad du kunne tænke dig at arbejde som og hvilke uddannelser, der kan passe til dig. Det handler også om at lære om valgprocesser, og om hvordan man tager beslutninger. Den britiske karriereforsker Bill Law mener, at læring om karrierevalg kan ske gennem en proces på fire niveauer. Det gælder først om at ”opdage” forskellige muligheder og danne sig indtryk af job. Dernæst skal du ”ordne”, det vil sige sammenligne forskelle og ligheder mellem job og muligheder. Så skal du ”fokusere” eller blive opmærksom på, hvad der er vigtigt for dig og for andre. Til sidst skal du ”forstå”, hvordan de forskellige muligheder fungerer og hvilke handlinger, der fører til hvad .


I løbet af din studietid på FG møder du karrierelæring i mange forskellige sammenhænge. Modellen til venstre giver dig et overblik.



Vi linket FG Alumne kan du læse, hvad tidligere FG-elever har gjort sig af overvejelser og tanker om tiden lige efter deres gymnasietid, om studievalg og en ikke altid lige karrierevej.

    














1.  Savickas, M. L., et al. (2009): “Life designing: A paradigm for career construction in the 21st century”. Journal of Vocational Behavior 2009 (239-250)

2. Law, Bill (1999): “Career-Learning Space: New-DOTS Thinking for Careers Education.” British journal of Guidance.

1

2