Fagene i verden
Præsentation & vurdering
Når du skal præsentere dit projekt, skal du formidle din undersøgelse samt dine resultater og løsninger kort og præcist for modtagerne af dit løsningsforslag. Din præsentation skal indeholde de fire elementer til højre (klik på figuren for større version).
Gode råd til pitch
Find kernebudskabet. Dit problem og løsningsforslag skal skæres helt ud i pap.
Fang modtageren fra start, fx ved at beskrive udfordringerne i en fremtid uden en løsning på det aktuelle problem.
Lav en dialogskabende afslutning.
Øv din pitch igennem mange gange og brug et sprog, der passer til din modtager.
Læs mere om god formidling i under fremlæggelse og talepapir.
Du vil typisk få meget kort tid til at pitche ovenstående, og du skal derfor være velforberedt og helt skarp på, hvad du vil sige. Det kræver øvelse at blive god til at pitche. Du må ikke undervurdere, hvor meget forberedelse det faktisk kræver at pitche et stort projekt på kun fem minutter.
Efter din præsentation skal du kunne indgå i en dialog om dit projekt med modtagerne af dit løsningsforslag.