Læse
Informationssøgning
Enhver kan lave en hjemmeside om noget, de ikke ved noget om og publicere den på internettet. Andre kan efterfølgende finde den pågældende hjemmeside via en Google-søgning og derved blive misinformeret om det, hjemmesiden handler om.
Ovenstående illustrerer noget om, hvorfor det er vigtigt, at du lærer at lave en ordentlig informationssøgning, når du søger viden om et emne. Informationssøgning handler ikke om, at kunne finde nogle svar i en fart men om at finde og udvælge den bedste viden. Det kan godt tage lidt tid...
Nedenfor kan du læse mere om god informationssøgning ved at folde de enkelte link ud.
Indgange til informationssøgning
Du er i princippet aldrig færdig med din informationssøgning, da du aldrig vil være i stand til at udelukke, at der er relevant tilgængeligt materiale, som du ikke har fundet. Men hvis du har været grundig og struktureret med søgeord og søgesteder kan du sagtens komme tæt på at have fundet alt relevant materiale.
Et god tommelfingerregel er, at du er ved at være færdig, når du blot finder de samme titler igen og igen ved videre søgning (og husker at variere dine søgeord).
Husk også altid at samle op på, om du har materiale, der giver dig mulighed for at svare på det eller de spørgsmål, der er stillet i din opgaveformulering. Tal gerne med din lærer om dette.