Skrive

Opgave- og problemformulering

Problemformuleringen eller opgaveformuleringen er omdrejningspunktet, når du skal skrive større opgaver. Det er her, du og/eller din lærer helt skarpt formulerer retningen og indholdet af din opgave.

En problemformulering er et overspørgsmål (en one-liner). Overspørgsmålet suppleres af underspørgsmål, der tilsammen besvarer overspørgsmålet.

I nogle opgaver får du stillet en bunden opgave, som du skal besvare. Du skal være meget opmærksom på, hvad du bliver bedt om i opgaveformuleringen og hvilke hints, din lærer giver dig til, hvordan du kan løse opgaven.


Hvordan ser en problemformulering ud? (luk)

Eksempel fra en DHO-årsprøve:













l vejledningsperioden op til både SRO og SRP, skal du lave en problemformulering. Du skal formulere en klar one-liner og i dine underspørgsmål inddrage:

- Hvilke materialer du vil bruge

- Hvilke faglige metoder du vil inddrage


I SRO skal du besvare din egen problemformulering. I SRP bruger dine vejledere din problemformulering til at formulere den opgave, du skal besvare. Det er derfor vigtigt, at du i din problemformulering præciserer, hvad du helt specifikt vil undersøge og analysere.


Hvis du følger linksene til højre finder du en række gode råd til arbejdet med din problemformulering.


Hvordan ser en opgaveformulering ud?


Hvordan fortælles historien om den tyske bondekrig i den historiske roman Q - Carafas øje?

Hvad er den tyske bondekrig, hvilke centrale aktører deltager og hvordan forløber den?

Hvordan fremstilles den tyske bondekrig i romanen Q - Carafas øje, første del - Møntmesteren?

Hvilke fortællemæssige greb bruger forfatterne?

Hvordan fremstilles de samme begivenheder fra den tyske bondekrig i de to faghistoriske fremstillinger, Friedrich Engels: Den tyske bondekrig (1859) og Euan Cameron: The European Reformation (1989)? Hvilke fortællemæssige greb bruger forfatterne?

Hvilke styrker og svagheder har den historiske roman som genre?